PUMPKIN SPICE-SIRUP – SÅDAN LAVER VI DEN 🎃

|sara aagaard
Hannah bager med græskar

Vi er (endelig) kommet med på hypen omkring pumpkin spice latte – PSL 💥 Vi køber vores hos @kani.cph eller @sonny.cph lige rundt om hjørnet – og nogle af os laver det endda også selv. Her er opskriften:

PUMPKIN SPICE-SIRUP

Skræl og skær 1 Hokkaido-græskar i tern, og kog det i 15 min.

Bland i mellemtiden din pumpkin spice:
4 spsk. kanel
1 spsk. stødt ingefær
1 tsk. stødt muskatnød
2 tsk. stødt nellike
1 tsk. allehånde
1 tsk. kardemomme

Hæld vandet fra det kogte græskar, og blend det til puré.

Bland herefter i en gryde:
170 g græskarpuré
170 g vand
Lidt sødemiddel (vi bruger honning)
2 tsk. pumpkin spice

Lad siruppen køle ned, og si den evt., så den bliver helt smooth. Brug den i din kaffe, chai eller grød. Den holder sig på køl i en uge. God fornøjelse!

Og mens du er her – kig forbi vores kalenderlys og julelys 🕯