Kollektion: STEARINLYS

Snoede lys

De snoede lys i mange farver er tilbage i boligmagasinerne og i hjemmene hos både influencere og private. Og vi forstår godt hvorfor. De snoede lys er både dekorative og skaber stemning, når de bliver tændt - hvis man da nænner at tænde dem. For et snoet stearinlys er nærmest en lille skulptur i sig selv. Swirl stearinlys er der også nogle, der kalder dem. Eller måske du har hørt et snoet lys omtalt som et twisted lys? Stearinlys med swirl, twist eller snoning - det er ét og samme produkt, der er tale om. 


Farvede lys

De farvede lys er også blevet populære efter mange år, hvor stearinlys skulle være hvide - eller creme, hvis det gik vildt for sig. Den moderne boligindretning kan nemt og hurtigt opdateres med levende lys i smukke farver. I vores butik i København og også her på vores webshop finder du farvede stearinlys i bl.a. lilla, lyserød, blå, grøn, rød i et væld af nuancer.  

 

Mix og match farvede lys med snoede lys

De snoede lys finder du selvfølgelig også i mange farver. Og du kan sagtens mixe og matche dine lys på kryds og tværs og skabe et smukt farvespil. Placer et udvalg af stearinlys i mange farver - måske et enkelt snoet lys og de andre ikke - i smukke stager i forskellige højder og anret dem lidt tilfældigt. Det er både smukt midt på et middagsbord med levende lys og som dekoration i en vindueskarm eller på en kommode eller chatol. 


Sæt stemningen med levende lys

Man nænner jo ikke at tænde sådan et smukt snoet lys, men tillad dig at gøre det af og til alligevel. Levende lys på et middagsbord med gode venner omkring eller bare dig og den, du elsker, gør noget særligt for stemningen. Levende lys kan ikke engang den smukkeste lampe hamle op med.  


 

Køb stearinlys i vores butik i København

Køb snoede lys og farvede lys her på vores webshop, eller køb dine stearinlys i vores butik i København. Du finder os på Værnedamsvej: Den hyggeligste lille gade med caféer, restauranter og små butikker - gaden er særligt kendt for at have pariserstemning. Måske fordi så mange af vores nabocaféer og butikker har et fransk islæt. Og lidt pudsigt ligger den ene side af gaden i København og den anden på Frederiksberg. Læg vejen forbi, når du er i nærheden. 


På vores webshop finder du snoede lys, swirl stearinlys, twisted lys, stagelys, farvede lys og levende lys. 


Se også vores udvalg af vintage julepynt , messing knager og hørpuder. Og læs vores guide til indretning af hjemmekontor.