BOWS & ARROWS
Bows & Arrows er en lille butik i Paris med japanske ting, og herfra har vi den skønneste lille dåseåbner 🥫
Den hedder Z Can Opener og er lavet af Prince Kogyo i Sanjo i Niigata, en by kendt for sin metalindustri. Den er blevet produceret siden 1969, og formen – som en flaskegræskar – er i Japan et lykkesymbol. Den vejer kun 30 gram, åbner også flasker og findes i de fineste farver. Retro, praktisk og lige til lommen eller nøgleringen!