KUNSTINDUSTRIEN – ET AF VORES VIGTIGSTE LYSBRANDS

|sara aagaard

Hos DORA sælger vi mange lys, og derfor betyder det også noget, hvilke vi vælger at have på hylderne. Kunstindustrien er et af de brands, vi har stor tillid til, fordi de forener godt håndværk, smukke farver og en kvalitet, man kan mærke, når lyset brænder.

Kunstindustrien er en dansk virksomhed, som siden 1993 har produceret lys med afsæt i det klassiske håndværk. Deres lys er håndstøbte eller hånddyppede og lavet af nøje udvalgte råvarer, som giver en flot, rolig og stabil brænding.

Det er netop det, vi holder så meget af. For selv om mange tænker, at de bedste lys altid er dem i ren stearin, handler det i virkeligheden lige så meget om kvaliteten af råvarerne og måden, lyset er fremstillet på. Kunstindustrien arbejder med de blandinger, der passer bedst til den enkelte type lys, så resultatet bliver så smukt og velfungerende som muligt.

For os er det et brand, der passer helt naturligt ind hos DORA. Lysene er enkle, gennemarbejdede og nemme at forelske sig i – og de gør det, de skal: skabe stemning og varme i hjemmet.

Du kan se hele vores udvalg af stearinlys her