OPLEVELSE - New York

Posted by shopDORA on October 04, 2012 0 Comments

Så er jeg kommet hjem fra verdens navle New York. Det har været en helt fantastisk tur, som jeg har glæder mig til at skulle dele med Jer. Så her følger inspiration til interiørbutikker, restauranter og generel shopping! Denne post er en del af Nyhedsbrev #7, så skriv dig op hvis du også vil have det sendt.

Vi boede privat på Mott St i Soho/Nolita og det var et fantastisk udgangspunkt. Vi lejede cykler hos Frank og der er rimelig mange cykelstier rundt omkring, og desuden holder man mere i kø end at køre stærk på Manhattan! 

DESIGN, INTERIØR & TING

Der er jo så mange skønne forretninger i NY - og jeg havde svært ved at få det hele med i kufferten! Det herunder er interiør delen, så var der sneakers, løbesko, og i det hele taget sportsudstyr, som man få til en god pris. Desuden er det som om at alle kvinder går i sportstøj om dagen (!) så der er nok også ret godt salg i det..

 

En fabelagtig vintagebutik er Holler&Squall i Brooklyn. Vi fandt den tilfældigt og hvilket fund! De har skønne læder lænestole, trofæer og gamle glasflasker. De har også en del nips, så det var det jeg tog med mig!

Om lørdagen er der Brooklyn Flea Market. Her er en skøn blanding af tøj, ting, mad og møbler. Det er rimelig professionelt, så tøjet har altsammen en særlig karakter - 20'er, paillet, army etc. Det var helt anderledes ting end herhjemme, så man kunne gå længe og rode rundt - fantastisk. De fleste tager kreditkort.

Hotelbutik lyder ikke besnærende, men på the ACE hotel har Project No 8 fået fat i en butik. De har fundet de lækreste ting - fra paraplyer, over sovemasker til salsa'er. Virkelig en god blanding og ting man ikke kan få mange andre steder. Deres nabo var Stumptown Coffee og her kan jeg anbefale Jer at få en kop virkelig god latte! Nams.. Hotellet ACE er virkelig flot indrettet - lobbyen er ung og meget livlig. The Standard i Meatpacking har også en god kurateret butik - lidt mere henad asiatiske dukker og dimser. 

Project No 8 har også en herrebutik på Orchard St. Vi kom ikke derhen, men jeg kan kun forestille mig at den er super lækker.

 

RESTAURANTER & BARER

Vi blev helt vilde med Hotel DelMano, som ligger i nærheden af den fantastiske udsigt på Wythe hotel i Williamsburg. Delmano er ikke et hotel, men udelukkende til bar/østers/snacks. Det er et meget stemningsfuldt sted - både mht indretning og service. Baren var ret velassorteret og de havde blandt andet en absint-skænker. Ja ta' forbi og se hvad det er.. 

 

Imellem Brooklyn og Williamsburg ligger Roberta's Pizza. Det ligger i et industrikvarter, så det kræver lidt at komme derhen. Og vidste man ikke at det lå der, så var man formentlig gået forbi. Man træder ind i det vildeste hillbilly omgivelser - altså vi snakker, fuuuldstændig crazy "tilfældig" indretning. Men ikke mere tilfældig end at det ser ret råt ud! Så var der smæk på højtalerne og de mest fantastiske pizza'er.

 

Boom Boom Room siger vist det hele.. Det er baren på toppen af The Standard hotel. Man bliver modtaget i lobbyen og siden nærmest eskorteret ind i elevatoren og op på 18etage. Så kommer man op i en meget gyldent belyst bar, med tykke tæpper, flere niveauer, orkester og den mest fabelagtige udsigt. Det var virkelig en oplevelse og meget Mad Men.


Jeg har sat alle butikker, barer og restauranter ind på mit google kort og desuden på min pinterest.

Pin It

Tidligere Post Nyere Post

Comments are closed for this article.

Tidligere